Halloween-cupcakes (m. indbygget efterår)

Photobucket På falderebet - men stadig i tide, til at du kan nå at bage til Halloween! Efter en måned med udskårne græskar, græskarsuppe, spindelvæv og edderkopper alle vegne, er det tid til at runde den orange efterårsmåned af, med en lille orange Halloweenkage. Kagen smager (hvis jeg selv skal sige det) helt forrygende - og er du glad for den traditionelle gulerodskage/gulerodscupcakes á la disse, garenterer jeg at du også bliver fan her. Græskar og lune efterårskrydderier som nellike, kanel og kardemomme har sneget sig vej - den skrigorange creamcheese-frosting ligeså. Forsøger ellers dagligt at undgå den helt store omgang billedspam til alle indlæg, men en gang imellem er det så pokkers svært at vælge - at i, som her,  får hele baduljen. Om ikke andet, kan det måske vække den lille lækkersult eller inspirere til en halv times hygge i køkkenet? Det håber jeg... God bagning & god Halloween! Photobucket Photobucket Photobucket Opskrift til 8 Halloween-kager 2,5 dl mel 2 dl sukker 3 dl revet hokkaidogræskar 90 g smeltet smør 2 æg 1 tsk vaniljesukker 1 tsk (med top) kanel 1 skvis stødt nellike 1 skvis stødt kardemomme frosting 3 spsk neutral flødeost 2 spsk blød smør 1 spsk sukker 1 spsk flormelis 1 tsk vaniljesukker Et par dråber orange farve Forvarm ovnen til 175 grader og stil muffinsformene klar. Bland alle de tørre ingredienser (incl. græskar) i en stor skål, tilsæt smeltet smør og æg og mix grundigt. Fyld formene næsten helt med dej. Bag kagerne i 25 minutter. Lad dine cupcakes afkøle på en bagerist. Lad kagerne køle helt af og rør så alle ingredienserne til frostingen godt sammen. En god smørcreme opnås, og du kan nu pynte med en stjernetylle eller bagsiden af en ske. Velbekomme! Photobucket