Squash-spaghetti m. krydre oksedeller

IMG_4654-1_zps125dcdd9

Denne opskrift, kan jeg på ingen måde selv tage æren for. Det er nemlig madbloggeren Julie Karla, som har vundet DM i hverdagsmad med denne ret, der har kreeret retten. Og det er absolut ikke uden grund, at hun har vandt, kan kun give mine aller varmeste anbefalinger videre. Squash som er skåret på et mandolinjern, gør sig fantastiske som et supplement til spaghettien - og opskriften hun har strikket sammen både med oksedellerne og tomatsausen smager vanvittigt godt. Desuden er det en rigtig kalorievenlig fætter, så der er absolut ikke andet for end at prøve denne. Opskriftslisten er længere end hvad jeg normalt plejer at bruge, men jeg vil mene at, de fleste af ingredienserne er at finde i et basis køkken.

IMG_4627_zps013ebc43

Ingredienser  Oksedeller: 400 gr. øko oksekød (3-7 %) 1 fed hvidløg 2 spsk. rasp 1/2 dl. mælk 1 spsk. ketchup 2 spsk. friskrevet parmesan 1/4 rød chili uden kerner 1 håndfuld hakket frisk basilikum Salt og peber 2 spsk. olivenolie Tomatsauce: 1 ds. flåede tomater 2 spsk. tomatkoncentrat 1 1/2 dl. vand 1 spsk. tørret oregano 1 spsk. tørret timian 1 spsk. balsamico 1 tsk. sukker 1/4 rød chili uden kerner 1 fed hvidløg Salt og peber 1 håndfuld hakket frisk basilikum 1 stor squash eller 2 små. Fremgangsmåde Fasen røres sammen med alle ingredienserne, gerne med hænderne - så fasen bliver æltet  ordentligt igennem. Fasen sættes på køl i en halv times tid. Form herefter fasen til små  mundrette kugler, og steg dem i olivenolie. Læg de færdigstegte kødboller på en tallerken med sølvpapir over. Find en wok/høj pande frem, og hæld de flåede tomater samt tomatkoncentratet i. Rør resten af ingredienserne i og lad sausen simre i 10 minutters tid. Smag til med salt og peber. Kom slutteligt kødbollerne tilbage i sausen, og lad dem simre sammen med sausen. Imens laves squashspaghettien. Snit squashen fint på mandolinjernet (de kan selvfølgelig også laves med kniv, men dette kræver tålmodighed) -  drys strimlerne med lidt salt og dråber af olivenolie - eller citronolie.

Velbekomme. IMG_4625_zps72a3ab54