Fastelavnsboller m. marcipanfyld

IMG_4764_zps953e4891 Fastelavn er mit navn, boller vil jeg haaave... I dag er det jo fastelavn, og dermed store fastelavnsbolle-spisnings-dag - så I får hermed en sidste opskrift på fastelavnsboller for denne gang. Disse er med dejlig marcipan i midten, utrolig nemme at lave - og jeg vil mene at disse er til De af jer, som ikke er til syltetøj og flødeskum. En sød bolle med en lille overraskelse i midten. Det er samme grundopskrift som fastelavnsbollerne m. hindbærmarmelade. Her har kreativiteten i forhold til udseende strukket sig en anelse længere, end den obligatoriske klat glasur - igen kan de dekoreres på mange forskellige måder. IMG_4766_zps3c128dcb Ingredienser (ca. 10-12 stk.) 2 dl mælk 25 g gær 3 æg 1 spsk. sukker 2 tsk. salt 1 spsk. honning 125 g smør 500 g hvedemel 100 g. marcipan. Flormelis (til glassur) Kakaopulver Grøn frugtfarve 1 æg til pensling Fremgangsmåde
  • Rør gæren ud i lun mælk. Rør herefter æggene i et ad gangen, og pisk det sammen med en elpisker.
  • Tilsæt herefter sukker, salt, honning, smør og halvdelen af melet og rør det godt sammen. Drys resten af melet i lidt ad gangen, mens der røres og lad dejen hvile 1 time.
  • Når dejen har hævet i en god times tid. Deles dejen op i 10-12 lige store klumper dej.
  • Tryk dejen flad og kom en klat marmelade i midten. Fold dejen sammen, rundt om marmeladen og sørg for den er lukket tæt.
  • Tril bollen rundt, og sæt den på bagepladen med lukningen nedad.
  • Stil dem et lunt sted, og lad dem efterhæve i ca. 1 time.
  • Pensl dem nu med æg, og bag bollerne i 12-15 min. ved 180° C.
  • Når bollerne er kølet af, kan de dekoreres med flormelis. Jeg har her lavet en tyk glasur med kakoen, og kommet den i sprøjtepose og lavet tynde streger hen over. Og slutteligt lavet en grøn glasur og kommet på toppen af bollen.
Rigtig god søndag, til Jer alle. IMG_4768_zps4fd5b4b3