Koldhævede kernebrud

Photobucket Med aftenarbejde kommer lange rolige morgener - heldigvis! Udover løb, forberedelse og morgen TV, betyder det engang imellem tid til lune boller, friske fra fad. Bollerne her, røres sammen aftenen før, stilles i køleskab - og vupti, så er der overskudsboller en rolig hverdagsmorgen. opskrift 10 boller 5 dl koldt vand 20 g gær 1 spsk salt 1 tsk rørsukker 50 g havregryn 150 g groft mel - jeg blandede grahams- og rugmel og lidt knækkede rugkerner 385 g hvedemel 70 g kerner - jeg blandede solsikke, græskar, sesam og hørfrø 2 tsk maltsirup Bland mel, havregryn og kerner sammen. Bland salt, sukker og gær - tilsæt vand og sirup. Mix alle ingredienser sammen i en stor skål, rør godt med en dejskraber. Tildæk skålen med plastfilm og stil den koldt natten over. Næste morgen forvarmes ovnen til 220 grader, der afsættes  bolle-klatter på en bageplade og bollerne bages i cirka 20 minutter. Nydes lune med lidt smør og ost! Photobucket