KokosIS på yoghurt og kondenseret mælk

 photo 1-IMG_8786_zpsfde7ff77.jpg Nå. Nogen gange bliver billederne jo ikke lige som forestillet - hér forventede jeg smukke iskugler med sorte vaniljeprikker, serveret i fine isskåle, stående på rustikt slidt træbord. Iskugle-jernet (hedder det dét?!) er blevet væk, jeg var for ringe til at fange de små sorte prikker på isen, de nye isskåle står klar i skuffen og bordet drømmer jeg stadig om... Nå ja, og så ville det da også have været pænt med fine store kokosspåner i stedet for det kedelige kokosmel. Ak! Bedre held næste gang - isen blev som forventet, god, fyldig og cremet... Og så gør det jo ingenting, at den tager et splitsekund at røre sammen. 1/2 liter Kokosis på slump - alle mængder er vejledende, prøv og smag dig frem 1/2 ds kondenseret mælk 2 dl græsk yoghurt 1 dl mælk 2 dl kokosmel 1 twist vanilje (fra en vaniljetwister eller et drys vaniljepulver) Citronskal fra en halv citron Et nip salt Rør alle ingredienserne sammen - kokosmelet vendes i, til sidst. Kør massen på ismaskine til den ønskede konsistens opnås. Er du lækkersulten og til soft ice, er det Nu du skal slå til. Skal du "kugle den op" og servere den på fornem is, kan den ryge en tur i fryseren.  photo 2-IMG_8781_zps5242c791.jpg  photo 3-IMG_8772_zps6efb0607.jpg