Kidneybønnesalat med spicy fiskedunser

 photo Billede_zps8e609200.jpgEn smadder skøn opskrift på lækre spicy fiskedunser og en vidunderlig bønnesalat fuld af smag. Opskriften på fiskefrikadellerne er efterhånden blevet en god gammel genganger i vennekredsen og bønnesalaten blev sammensat i selskab med en god veninde og var en succes! OBS! Jeg har efterfølgende lavet salaten, men brugte her Budget kidneybønner (fra Føtex)  - det kan altså på ingen måde anbefales. Bønnerne smager så at sige af ingenting og er egentlig ret kedelige og tørre. Derimod er coops på dåse smadder lækre, og smager så lækkert. Så valget af Kidneybønner gør klart udfaldet for salaten.  photo Billede2_zpsef0558f9.jpg Fiskefrikadeller & bønnesalat (4 pers.) Fiskedunser 1 pk. laksefars 1 pk. torskefars 1 lime (saften herfra) 3-4 cm ingefær (efter smag) 1 håndfuld peanuts Bønnesalat 2 ds. kidneybønner 1 bundt persille 1 glas sorte oliven i skiver 100 g. god fetaost 1 stort rødløg 200 g. ærter 1 lime Fremgangsmåde Hak peanuts og ingefær halvfint og bland det med fiskefarsen. Pres saften fra en lime i farsen og kom salt og peber i farsen. Steg en lille prøvedelle på panden i smør, og smag eventuelt til med lime, salt eller peber. Skyl bønnerne i vand og kom disse i en skål sammen med ærterne og oliven. Hak løg og persille fint og skær fetaosten i små tern. Bland alt sammen og og pres friske limesaft over salaten. Velbekomme, en rigtig nem og lækker ret.  photo Billede1_zpsbb5ef2a3.jpg