
Denne opskrift var en jeg fandt hos
Alt for damerne, de har ofte rigtig lækre og inspirerende opskrifter - så opskriften er altså tyvstjålet. Men det gør den heldigvis ikke mindre god, her får I i hvertfald opskriften. Jeg håber I har en rigtig god pinse, vejret i dag indbyder jo i den grad til lidt bagning. Denne søde og halvsnasket tærte lavede jeg i sidste weekend til mine sommerhusgæster. Jeg havde en masse modne pærer stående, som lige netop var blevet for bløde til min smag. Så jeg greb anledningen til at bage lidt - den blev smadder god, og var lige tilpas snasket. Helt perfekt til en dejlig kop kaffe.
Ingredienser
Mørdej:
125 g smør
90 g sukker
1 æggeblomme
225 g mel
½ tsk vaniljesukker.
Fyld:
6 modne pærer uden skræl
125 g smør
125 g sukker
2 æg
125 g. mandler
50 g flækkede mandler
Fremgangsmåde
- Mørdej
- Rør ingredienserne til mørdejen sammen.
- Pak dejen i film, og læg nu i køleskabet mindst en time.
- Fyld
- Skræl, og del pærerne i kvarte, og fjern kernehuset.
- Pisk sukker og smør hvidt, og kom æggene i et ad gangen.
- Tilsæt de malede mandler.
- Rul 2/3 af dejen ud - kom det i en springform, og pres dejen op af kanterne.
- Bag dejen i 10 minutter på 180 grader.
- Lad tærten køle lidt af.
- Fordel herefter pærerne og hæld fyld og mandler over.
- Rul resten af dejen ud, og skær dem i strimler
- Lav et gittermønster af dejen oven på tærten.
- Bag 30-40 min. på 180 grader
Velbekomme.