Sommersnitter med rabarber

 photo 1-IMG_9009_zps0f82def9.jpg Sommerens dejligste snitter er landet: sprød mørdej med syrlig rabarberkompot og sød glasur på toppen. Snitterne blev lavet i et af mine yndlingsmoments: Mads og Monopolet podcast i ørerne, solstrejf på fødderne, en glad køkkenhund ved siden og bagværk i hænderne. Jeg blev ganske vild med denne variant, skyndte mig at fremvise dem på Instagram og satte så ellers tænderne i dem, en efter en - måtte stoppe mig selv og tage den vante cykelrute forbi bedsteforældre og forældre med friskbagte forsyninger  ;-) Rabarbersnitter med bid i Dej: 75 g flormelis 150 g smør 200 g hvedemel 50 g havregryn 1 æg vanilje Fyld: Rabarber (jeg kogte et bundt, fik en kæmpe portion. Halvér evt. hvis du ikke får brugt kompotten) 2 spsk rørsukker Vanilje Jordbær Mynte, finthakket Glasur: Vand, flormelis, lyserød frugtfarve - Ingredienserne til dejen skal ved udgangspunkt have samme temperatur. Rør det hele sammen og saml dejen med hænderne. Det er vigtigt ikke at ælte for meget, rør så lidt som muligt, dejen skal blot samles. Stil den koldt, imens kompotten koges. - Skyl rabarberne, skær i 1 cm stykker. Kog dem op, sammen med vanilje, sukker og eventuelt en håndfuld finthakket mynte. Lad dem få et godt opkog, rør jævnligt og vent til rabarberne er helt møre. - Drys lidt mel på bordet og del dejen i to lige store stykker. Rul dem ens ud, i to rektangler. Løft forsigtigt den ene dej over på en beklædt bageplade. Bag eventuelt denne i 5 minutter ved 200 grader, så er sprødheden sikret. Fordel rabarberkompotten jævnt over den bagte firkant, læg den ubagte del ovenpå. Tryk forsigtigt, så den sætter sig lidt. Prik huller med en gaffel i kagen, inden den bages ved 200 grader i ca. 14 minutter. - Lad den færdige kage-stang køle lidt af, lav glasur (ikke for tynd) og fordel på stangen. Brug en skarp kniv og skær så snitterne ud. En vældig sommerlig og fin lille snitte, der kan sit kram. Den smager bedst nybagt, så sprødheden bevares - dén ryger nemlig, hvis den opbevares i lufttæt pose.  photo 2-IMG_9005_zps6e69070f.jpg  photo 3-IMG_8999_zpse503522c.jpg