Rugboller med valnødder

 photo IMG_8828_zpsedc5a92b.jpg Forleden dag da vejret indbød til indendørs tid og hygge - bagte jeg disse, hvis jeg selv skal sige det, rimelig lækre boller med hakkede valnødder. De blev bløde og lækre og med bid fra både rugmelet og nødderne. Helt perfekte når de er lune med en skive ost og en kop kaffe. Jeg elsker valnøddeboller, men man kan jo komme hvilke som helst nødder i. I hvertfald er det en smadder nem og hurtig opskrift, på nogle lækre boller.    photo IMG_8830_zps9eb80160.jpg Ingredienser 200 g. groft rugmel 500 g. hvedemel 55 g. hakkede valnødder 5 dl. vand 50 g. gær 2-3 tsk. salt Fremgangsmåde
    • Rør gær ud i vandet
    • Tilsæt salt og valnødderne
    • Tilsæt melet lidt af gangen, og ælt til dejen er samlet og fin
    • Lad dejen hæve 1 time med klæde over sig
    • Tril dejen til små boller og kom dem på en bagplade
    • Lad bollerne hæve i 20-30 minutter
    • Her valgte jeg at drysse mel henover bollerne
    • Bag boller ved 200 grader (varmluft) i ca. 12 minutter.
 photo IMG_8832_zps93d3d942.jpg