De lækreste friske forårsruller

 photo foto1_zps7eec1f95.jpg Jeg elsker friske forårsruller, faktisk synes jeg meget bedre om disse end de "rigtige" forårsruller. De er ekstremt nemme at lave, og det er absolut kun fantasien som sætter grænserne for indholdet. Dog har rispapir i lang tid virket afskrækkende på mig, derfor har jeg ikke spist forårsrullerne i lang tid. Men forleden dag, tog jeg kampen op, og fandt faktisk en helt god taktik, og endte med (hvis jeg selv skal sige det) at takle det helt godt! Jeg har før stået og skyllet dem under vandhanen, i hvad der synes at være evigheder, til de var klar til brug, jeg har lagt rispapiret dobbelt for at det var nemmere at arbejde med og så videre, og så videre... Men noget så simpelt, som at ligge dem i blød i en tærteform (som lige præcis har den rette størrelse) endte med at gøre det til en leg! og HURRA for det, jeg har nu spist det intet mindre end 5 gange siden.  photo foto3_zps4bfe262b.jpg Ingredienser (2 pers.) 6 stk. rispapir 2 gulerødder i stave 1/2 agurk i stave Friske spinatblade Bønnespirer Avocado Stegt kylling i strimler Sur sød chilisovs Fremgangsmåde Skær alle grøntsagerne samt kyllingen i skiver, og hav det liggende klart til brug. Læg ét stykke rispapir af gangen bløde op i vand (her er tærteformen genial.) Når rispapiret er blød op, tages det op af vandet og lægges på et spækbræt. Kom herefter fyldet i, og rul så først siderne ind mod midten, og rul herefter forårsrullen. Lad den ligge på en tallerken i 5 minutter, så den ikke er helt våd. Lav alle forårsrullerne, og server med den obligatoriske sur sød chilisovs. Velbekomme.  photo foto4_zps08d8dfc7.jpg