Søndagssødt

Photobucket Eftermiddagens "kage til kaffen" blev disse blommemuffins. Da jeg var heldig at få fingerne i en omgang blommer, slog jeg op i min store "Almanak" af Claus Meyer, og fandt følgende opskrift. Ingridienser: 100 g blødt smør 200 g sukker 2 store æg 125 g hvedemel 25 g hakkede velnødder (jeg doblede op) 10 danske blommer Rør smør og sukker godt sammen, og tilsæt herefter æggene ét ad gangen. Tilsæt ikke andet æg, før dejen har taget det foregående til sig. Tilsæt mel og valnødder, og rør dejen grundigt sammen, så den bliver glat og homogen. Skær blommerne i tern og bland dem i dejen. Dejen kommes i 12 muffinforme og bages i 15 min ved 200 grader, til de er gyldne og sprøde på toppen. Kagerne er lækre og det sure fra blommerne matcher den søde nødde-dej perfekt!