Pebernødder

Jeg har ledt og ledt efter den perfekte opskrift på pebernødder. En der kunne hamle op med supermarkedernes smagfulde varianter, en der havde god rund smag og en der ikke var helt flad og fesen i farven. Min søgning endte, da jeg kom forbi denne overskudsmor... Jeg gav mig straks i kast med opskriften og hold nu op (!), hvor blev de bare gode. Det tog kun et kvarter at lave kuglerne klar til ovnen, og man kan både prøvesmage i ubagt tilstand, når de er halvbløde og nybagte og selvfølgelig når de er afkølede, som vi kender dem. Opskriften blev følgende: 125 g sukker 125 g blødt smør 1 tsk fintrevet frisk ingefær 1 tsk kanel 1/2 tsk friskkværnet peber 1/2 tsk stødt kardemommekapsler 1/2 tsk bagepulver 1/2 tsk natron 1/2 dl piskefløde 250 g mel Smør og sukker piskes, derefter piskes jeg fløden i. Krydderierne og melet røres i, indtil dejen er fast og kan æltes. Dejen rulles ud, skæres i stykker og trilles. Pebernødderne bages ved 200 grader i 8-10 minutter. PS: Som i måske har opdaget, er vi blevet en del af blogfællesskabet Bloggers Delight. Det er vi super glade for, da det betyder kompetente sparringspartnere, andre mode og madintereserede bloggere, bredere læsersegment og flere spændende muligheder! Vi byder hermed nye som gamle læsere velkommen til Smagsløjer! Vi håber at i har lyst til at læse med og finde inspiration i vores opskrifter. I er selvfølgelig mere end velkomne til, at kommentere på vores indlæg eller følge os via bloglovin :- ) /C