Adventskage - Nr. 3

Så er det søndag igen, og en travl én af slagsen for mit vedkommende. Der er ikke tid til nogen form for julehygge, grundet arbejde - men det skal ikke forhindre jer i at lave en lækker smækker adventskiksekage! I vores familie har kiksekagen altid været en vintertradition og det har altid været mormor der stod for den. De sidste par år, har jeg givet mig i kast med den og tilføjet lidt revet appelsinskal og smeltet chokolade til opskriften. opskrift 3 pasteuriserede æg 125 g kakao 125 g smeltet chokolade 200 g flormelis 250 g palmin 1 pk firkantede vanilie kiks 1 appelsin, lidt saft og skallen heraf Æg, flormelis og kakao piskes sammen. Det smeltede chokolade vendes i massen. Palminen smeltes over svag varme, og afkøles lidt. Palminen piskes i kakaomassen og appelsinskallen (og evt. saft) tilsættes. Massen skal være geléagtig, hvorfor den er lidt svær at fordele i formen. Jeg kunne ikke "smøre" lagene ud med en dejskraber, men det går nemt hvis man bruger en af kiksene som spatel. I en brødform med bagepapir, lægges skiftevis lag med  chokolademasse og kiks. Der startes og sluttes med chokolademassen. Kagen sættes i køkeskabet og nydes et par timer senere. /C