Tomatkiks med ost

Photobucket    Disse små snacks laver jeg gerne som en del af forretten eller bare som mundhapsere inden maden. Kiksene kan sagtens laves i god tid, bare de opbevares i en lufttæt bøtte, og uden fyld selvfølgelig. Du kan udstikke/skære kiksene lige som du ønsker, jeg brugte et champagneglas til at få ensartede dutter. Du kan bruge lige de krydderurter og krydderier du bedst kan lide i osten. Jeg brugte salt, peber, citronsaft, en lille klat ketchup og en masse purløg. Opskrift - til cirka 30 stk. 175 g hvedemel 1/2 tsk bagepulver 6 spsk smør 3 spsk tomatketchup 100 g flødeost (fx Philidelphia naturel) fx. purløg, citron, salt og peber. Ovnen varmes op til 200°. Bland mel og bagepulver i en skål, og gnid smøret i med fingerne til massen ligner brødkrummer. Bland ketchup i, og ælt. Rul dejen ud på et meldrysset bord og udstik dutterne i den ønskede form. Bag dutterne i 10 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle helt af, før du lægger dem sammen med fyldet.