Efterårsmad

Ovenstående, er billeder fra gårsdagens aftensmad. Jeg havde lidt gulerødder, pastinak og rødbede liggende, som skulle bruges.
Jeg eksperimenterede lidt med det, og resultatet blev disse rodfrugte-rösti. Endvidere fik vi salat og fiskefrikadeller.
Salaten bestod af spinatblade, cherrytomater, mozerella og avocado.
Fiskefrikadellerne var lavet på rørt laks/torskefars, som jeg blandede op med en masse friskrevet ingefær, lidt hakkede peanuts og 2 håndfulde havregryn.
Rodfrugte-rösti blev til, ved at rive grøntsagerne og presse saften ud af dem, blande ét æg i, 2 håndfulde revet ost, en god sjat sesam, lidt olie, salt/peber og et par skefulde mel. Jeg formede dem til flade “boller” og satte dem i ovnen i 25 min på 180 grader. De blev rigtig lækre og sprøde!
/ C
Ingen kommentarer endnu