Grøn tærte med nøddetopping

Hermed min nye yndlingstærte! Hvis du er, bare en lille smule tærte-fan, må du helt sikkert smage denne grønkålstærte med nødder på toppen.
Jeg har aldrig fået grønkål i anden form end stuvet, men hold nu op, hvor det gør sig godt heri.
opskrift
Lav en almindelig tærtedej, gerne fuldkorn og beklæd en tærteform med denne.
Til fyldet, skal du bruge:
200 g grønkål (frisk, uden stængler)
3 æg (sammenpiskede)
En sjat piskefløde blandet med mælk
100 g revet ost (jeg udelod ost denne gang)
salt og peber, evt lidt karry og oregano
100 g hasselnøddekerner og en god håndfuld solsikkekerner
Kog grønkålen 5 minutter i letsaltet vand. Lad den dryppe af, køle lidt og hak den derefter mellemgroft. Pisk æg og fløde/mælk, med osten og krydderierne. Fordel kålen i tærtebunden, hæld æggemassen over og drys med nødder og kerner.
Tærten bages cirka 35 minutter, ved 175 grader.
Som bonus kan nævnes, at grønkål er en af de sundeste grøntsager du kan spise. Bitterstofferne i grønkål hjælper til at sænke indholdet af usundt fedt i blodet. Udover dét, er kålen rig på fibre, hvilket kun er godt for fordøjelsen og hjerte-karsystem.
Grøntkåls sæsonen topper netop nu, så du kan få smidt 500 g. i nakken for sølle 14 kr ;- )
/C
Hej Christina, har lige prøvet den, den er super god :-). Ingen grund til at lave den sædvanlige skinke, porre, fløde ;-)