Kogebogs-kiggeri: Den børnevenlige
Den børnevenlige: Shrek's kogebog
Som del i mit kogebogs-kiggeri, har jeg udvalgt den bog jeg vil betegne som den skøreste og mest humoristiske. Det er en super bog, der formår at gøre madlavningen sjov og spændende for de mindste - og deres forældre. Den humoristiske tone følger alle opskrifterne, og med retter som "Moseslam med maddiker" eller "Smeltet lavasuppe", er det svært ikke at blive nysgerrig.
Bogen er lavet super pædagogisk i trin-for-trin opskrifter, og med små råd, lige fra "spørg lige din mor, før du bruger den store kniv" til "måske skulle du servere oliven, i stedet for øjenæbler". De fine Shrek illustrationer følger alle opskrifterne, og jeg synes virkelig at den gør det godt.
Bøger i denne dur gør mig rigtig glad, da de viser at der er plads til fantasi og sjov i køkkenet - hermed en stor opfordring til, at få hevet børnene med i køkkenet.
(Her ses "Stegte orme og insekter)
(Og "Moseurter og fluelarver")
PS. Vi er hammer glade for, at så mange af jer har opdaget vores nye FB-side. Vi vil dog gerne have maange flere med i klubben, så klik endelig HER og følg os :-)


