Kyllinge nuggets med ingefær, gulerod & basilikum

Photobucket Vi har fået et par henvendelser fra de mandlige læsere, som søger opskrifter med få ingredienser. Som udgangspunkt er de fleste af Christinas og mine opskrifter kun med relative få ingredienser, da vi heller ikke er fan af 20 forskellige dyre ingredienser til én ret. Her er eksempelvis en opskrift, som smager af rigtig meget, men hvor ingredienslisten kun består af 6 ting. Så håber denne opskrift falder i god jord hos vores mandlige læsere. Forleden havde jeg lyst til nuggets, men ikke de der friturestegte-rasprullede, som de fleste nok tænker på når der bliver sagt nuggets. Havde lyst til nogle spicy-crispy nuggets. Så lagde hovedet i blød, og kom frem til denne opskrift. De er smadder lækre, og som de fleste nok ved, så bliver regnestykket; kylling + ingefær = perfekt match. Spis dem med en lækker grov salat.  Ingredienser (6 stk.) 250 g. kyllingefars 5 cm. ingefær 10-15 blade basilikum 1 gulerod salt & peber 2 dl sesam 1 æg Fremgangsmåde Skær ingefæren ud i små tern, riv guleroden og hak den friske basilikum. Bland disse med kyllingefarsen og kom her en smule salt, samt peber i. Slå dit æg ud i en skål, og hel sesamen i en anden skål. Form nu farsen som du ønsker, og vend dem først i æg og herefter sesam. Steg dine nuggets på panden i olie/becel - stegetid varieres alt efter tykkelse på nuggets. Server evt. med en lækker salat, eller brug dem som fyld i pita brød. Mulighederne er mange. Photobucket