Den BEDSTE cheesecake brownie

Photobucket Jeg har længe tænkt på at, jeg ville prøve at lave cheesecake brownie - men har ikke rigtig haft noget anledning til at lave den. Men så da jeg så faldt over Julie Karlas opskrift på kagen, og et par venner samme aften skulle komme forbi - så greb jeg muligheden. Det er en helt fantastisk lækker opskrift, på den dér perfekte svampede og chokoladerige brownie, som vi alle gerne vil have opskriften på. Kombinationen af den lidt klæ brownie med cheesecake rørt med citron på toppen, spiller bare såå godt sammen. Der var absolut ingen tvivl hverken fra min eller gæsternes side - denne opskrift er helt klart i top 3 over bedste kageopskrift, hvis ikke vinderen. Mmmm... Photobucket Ingredienser  200 gr. flødeost 1 spsk. citronsaft 1 spsk. revet citronskal 1 spsk. sukker 1 vanillestang 250 smør 2,5 dl sukker 5 æg 1 vanillestang 2 1/3 dl hvedemel 300 gr. mørk chokolade 70% Fremgangsmåde Halver vaniljestangen og skrab kornene ud, bland dem sammen med sukkeret. Pisk flødeosten, sukkeret, citronsaft og citronskal godt sammen. Stil cheesecake cremen til side. I en anden skål piskes æg, sukker og vanilje sammen til en lys og luftig masse. Her kan det godt betale sig at, piske i lidt tid - så æggeblandingen bliver rigtig fin luftig. Smelt nu smøret og chokoladen i en gryde ved lav varme, og rør det sammen. Lad det køle af et lille stykke tid (det behøver ikke være koldt, bare lidt afkølet) Bland nu chokoladen og æggeblandingen sammen, og tilsæt herefter melet til dejen. Beklæd en form, jeg brugte en 25x25, med bagepapir og hæld dejen i. Tag cheesecake cremen frem, og smør det oven på kagen. Træk cremen rundt med en kniv, og lav mønster med cremen. Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 30 minutter. OBS. Hold øje med kagen, den skal være klæ, og der skal hænge lidt chokoladedej ved, når der stikkes med en kniv. Velbekomme.   NOTE! Næste gang jeg laver denne, vil jeg bruge 100 g. flødeost mere - og tilsvarende vanilje, citron + citronskal. Blot for at kunne trække endnu flottere mønster, og det søde fra brownie og syrlige fra cheesecake cremen smager endnu mere. Photobucket