Sesampaneret flæsk med (sundere) persillesovs

 photo 2-IMG_9330_zps0d847b1f.jpg Atypisk for mig, kommer hér et indlæg fyldt med kød ;-) Ikke hvilken som helst slags kød, men en dansk klassiker i form af flæsk! En dansk sommerklassiker man sjældent går galt i byen med, er stegt flæsk. I min familie, en klassiker man max spiser 2 gange årligt - men dér, går man til gengæld også til den. I år, har vi slet ikke fået spist flæsk. Jeg besluttede at der måtte laves om på dette, og valgte så en ny version hvor flæsket blev peppet op med sesam og den traditionelle persillesovs, blev til en grøntsags/hytteost-version. Prøv det endelig - min familie godkendte (og spiste gladelig op). Sommermad til 4 personer 1 kg små danske kartofler 800-1000 g flæsk i skiver 1 dl mælk 2 dl sesamfrø salt 1 stor eller 2 små broccoli 3 dl Milda Cremefine 250 g hytteost 1 bundt persille 1 tsk maizena 1/2 tsk stødt muskatnød salt og peber Tænd ovnen på 225 grader. Giv flæsket et let tryk med en kødhammer. Stykkerne vendes i mælk, derefter i sesam, hvorefter de lægges tæt på en beklædt bradepande. Det betaler sig at være omhyggelig med beklædningen af bradepanden, anvend stanniol på hele bradepanden - dernæst almindelig lag bagepapir - så er du nemt af med stegefedtet bagefter. Flæsket skal stege ca. 35 minutter, de er færdige når de er gyldne og sprøde. Når de er færdige, drysses der med flagesalt. Kartoflerne koges i letsaltet vand, sørg for, at kartoflerne er færdige samtidig med flæsket. Sovsen laves ved, at broccolien deles i små buketter der skylles. Kom dem i en gryde sammen med Cremefine, varm op og lad det småkoge. Det skal simre et par minutter under låg. Tilsæt derefter finthakket persille, stødt muskatnød og salt og peber. Hytteosten vendes i - det vil nærmest smelte, så frygt ikke for klumper af hytteost. Lad sovsen simre 5 minutter - ønskes en tykkere konsistens, kan du jævne med lidt maizena.  photo 3-IMG_9328_zpsfdf6084a.jpg  photo 1-IMG_9333_zpsc0d6b168.jpg